TimeWinder

En oplevelse for hele familien

Det traditionsrige event TimeWinder finder sted i pinsedagene 30. maj 2020 fra kl. 10.00 til 1. juni 2020 kl. 16.00 her på Grønnessegaard Gods.

TimeWinder tager dig med på en tidsrejse gennem 100 års
industri- og kulturhistorie og byder på oplevelser for alle aldersgrupper og med en bred interessespredning.

Festivalen anbefales til familier og venner der gerne vil have en minderig, sjov og spændende pinseudflugt.

Der er noget at se på for både store og små – for gamle og for unge – når TimeWinders frivilllige ildsjæle præsenterer den ene historisk inspirerede sanseoplevelse efter den anden.

* Militærhistorie – dét er en helt unik oplevelse! Historien formidles – live – af militærhistoriske grupper og museer der hver især dykker ned i en specifik del af soldatens historie. De enkelte grupper tager direkte afsæt i en historisk tidslomme.

* Når lækkersulten melder sig må Kaffedamernes Salon klart anbefales! Smag den autentiske gærkringle der bliver serveret af flotte damer med hat og fjer og store kjoler.

* Hele denne helt særlige oplevelse sker naturligvis med baggrundsmusik fra Vintagescenen med musik i tidens ånd.

Vi kan kun anbefale denne helt særlige oplevelse som vist ikke ses lignende ret mange andre steder. Vi ses i Pinsen!

Se mere om TimeWinder og om årets program, standholdere, overnatningsmuligheder og meget andet på www.timewinder.dk