GÅRDBUTIKKEN

Hereford ungdyr kød af særdeles høj kvalitet

Vi har åbent i Gårdbutikken hver torsdag og fredag af blandt andet kød fra Hereford ungdyr og et udvalg af varer fra Halsnæs Kassen. 

Vi har valgt at lade vores dyr aflive her på gården, således at de ikke udsættes for stress ved indfangning, transport mv. i forbindelse med slagtningen. Dette sikrer en fantastisk smag og mørhed.

Kødet er indfrosset og vakuumpakket i udskæringer á ca. 0,5 – 3,5 kg.

Hvis du ikke har mulighed for at afhente indenfor dette tidsrum, er du velkommen til at kontakte os på tlf.  42 80 03 72 eller mail ahl@groennesse.dk og aftale et tidspunkt, der passer dig.

En prisliste over udskæringer kan ses her – men bemærk, at udvalget kan variere fra uge til uge. Du kan selvfølgelig altid lægge en bestilling, så du er sikker på at få de udskæringer du ønsker:  PRISER – Hereford kød

Betaling med Mobile Pay eller kontant. 

Se mere om vores landbrug her.

 

Grønnessegaard og vores Hereford kvæg

En kort film om vores Hereford kvæg og den høje standard vi opdrætter og opfostrer dem efter.

 

Mad og Mennesker

Mad og Mennesker ApS på Grønnessegaard Gods har modtaget støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Erhvervsstyrelsen til fysisk renovering og ombygning af funktionstømt landbrugsbygning, herunder af godkendte faciliteter til fødevarehåndtering og – forarbejdning. Dette danner grundlag for etablering af en socialøkonomisk fødevareforarbejdnings-, lager- og distributionsenhed.

Mad og Mennesker ApS er et socialøkonomisk initiativ med hjemsted på Grønnessegaard Gods i Halsnæs. Vores mål er, at vise hvor smukt naturen og lokal økonomiske virksomheder lever sammen i bedste velgående til fremme for den lokale beskæftigelse og kendskabet til alle de fantastiske afgrøder som dyrkes i Halsnæs.

 

 

lag-banner

Link til den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne: Klik her

AH1X5895